søndag den 9. marts 2008

Min første bil - BOM - 8. LO

Dette LO må være en side til Bogen om Mig (BOM). Det er min første bil - sådan så den ud efter 51 uger. Min veninde og jeg havde været til træning i Slangerup og var på ved hjem. I krydset ved benzintanken på vej ind i Lynge bragede en stor mørkegrøn Volvo stationcar ind i højre side. Min veninde blev slået bevidstløs og fik nogle revner i bækkenet, men hun er gudskelov kommet sig. Jeg fik nogle store blå mærker hvor sikkerhedsselen havde holdt fast. Bilen kunne næsten selv køre hjem efter uheldet, dog kun i første gear, men hjem kom den. Og her er billederne efter.
Materialer: Hvid bazzill til baggrund og tekstbokse, bagsiden af lyseblå bling til fotomatter. Figgy Pudding Nestled som mønsterpapir. Blomster med knapper limet fast med glitter lim.

lørdag den 8. marts 2008

Et færdigt LO startet på kurset i februar (7. LO).

Så fik jeg sørme lavet et LO mere færdig... det har også været længe undervejs. Skitsen blev givet ved den sidste gang til kursus i scrapbooking hos Rikke / Scrapshop. Det var tæt på Valentines Dag, men det er jo ikke altid at det rette billed er fremkaldt. Men det blev det, og efter en tur ved Scrapshop fik jeg købt de skønneste blomsterbrads som lige passede i farverne og så kom de sidste idéer. Billedet er fra den 4. juli 2006 hvor min skønne kæreste og jeg var på Bakken, og jeg fik en tjener til at tage et billed af os.


Det blå swirly papir er fra februar månedspakken, og igen kan jeg ikke huske hvad det hedder. Men nogle ting ved jeg. Det lyserøde hjerte og swirlerne er lavet med punches og fuglene og minitaggen er lavet med quickutz squeeze.

Månedspakken for marts måned

Her er den så... Månedspakken fra Scrapshop. Mønsterpapir fra Prima og et ark sort fra Bazzill, nogle filt blomster, en pensel og en æske skønne akvarelblyanter.

Jeg glæder mig til jeg skal prøve det.

Her er præmierne

Her er min gave fra Bitten - http://joyofscraps.blogspot.com/ - og se lige nogle skønne ting. Jeg har lagt brevet ved, som er starten på vores blogstafet. Og som skrevet før... jeg skyder en konkurrence igang liiiiige pludselig inde fra Scrapshops forum.


Og her er min skønne præmie fra Charlie - http://hjemmehoscharlie.blogspot.com/ - og det er skønne maglonia stempler, nogle bling bling og et skønt grønt bånd.

Tusind tak til både Bitten og Charlie for de skønne præmier. Jeg glæder mig til, jeg skal bruge alle tingene...

mandag den 3. marts 2008

JUBII ... jeg har vundet... endda 2 steder.

Jeg ved godt nok ikke hvad jeg har vundet endnu. Men jeg har skrevet en kommentar på Charlies hjemmeside http://hjemmehoscharlie.blogspot.com/. Hun afholdt en kommentar konkurrence... og der har jeg vundet en 2./3. præmie (tror måske det er 2. præmien), og tænke sig... det måtte jeg læse mig til herinde på en kommentar Charlie har lagt. (Hvor flovt at jeg ikke selv holder øje med det.... men der kan man bare se hvor meget der kan ske på en weekend uden computer).

For det er nemlig ikke den eneste konkurrrence jeg har vundet.

Bitten har nemlig lavet en Kommentar-stafet inde på http://joyofscraps.blogspot.com/ og der var jeg den heldige vinder... så jeg vil også på et endnu ikke oplyst tidspunkt sætte endnu en kommentarstafet igang så vi kan se hvor den så ender henne.

Det bliver spændende, for vi kan måske følge den rundt på vores hjemmesider.

Årets 2. fødselsdagskort

Så måtte jeg jo lige lave et fødselsdag til min søsters yngste knægt.... ikke at han er lille mere... 14 år... hold da op hvor tiden går. I første omgang ville jeg have lavet et kort med en masse myrer på, men det gik ikke rigtig. Så det blev som det ses.

Absolut intet syrefrit. Blomsterne lavet af punches med glitterlim. "Jannick" er lavet af SnowDay alfabetet og "14" af Maddie Anne alfabetet.

Indersiden af det hvide er sværtet med Versa Color, og det gule papir har fået 2 clearstamps .

Kuverter måtte jo også lige pyntes. Igen med blomster og clearstamps. Og så har jeg lavet et lille frimærke (en Qk dies) hvor jeg så fandt et lille billed af Jannick da han ikke var ret gammel.
Jannick hviskede til mig på et tidspunkt, at det kort og kuvert i hvert fald blev gemt længe... og det varmer da en mosters hjerte. Tænk at en 14-årig dreng går op i sådan noget. Hvor er det bare skønt.

onsdag den 27. februar 2008

Mit første minialbum


Her er så mit første færdige minialbum. Givet til min kæreste i går aftes. Det handler om min kærlighed til ham... beskrevet med små ordsprog, sangtekster og digte.


Jeg sværtede alle kanter og ryggen inden jeg limede for- og bagside på. Jeg synes, det har en skøn virkning. Jeg har dog opdaget, at det ikke er helt smart at bruge organza bånd... det er såmen let nok at klistre fast... men at binde en pæn sløjfe er noget helt andet. Jeg synes, den slags bånd er alt for stift til det.

Bagside og forside. Lavet med blingpapir. Clearstamps og Making Memories magnetstempel. Punch: firkløver.

Et ordsprog alle skal huske mandag morgen, når det er surt at så op. (hi hi)



Den tekst måtte bare med, også selvom jeg ikke kan huske hvor det stammer fra.

Et digt jeg skrev for ca. 2 år siden.

Teksten er vistnok den originale. Mange har sagt til mig, at det hedder "udsæt ikke til imorgen", men meningen er den samme, og jeg synes,det så bedst ud sådan.

Tja.. hvad kan jeg sige.... teksten er fra Alletiders Jul. Der hvor Pyrus og Freja synger for gudinden Freja. Jeg er vild med den tekst.

Et digt jeg fik hjælp til at finde. :o)

Et digt jeg fandt og skrev videre på.

Sidste side i albummet. Endnu et digt jeg selv har skrevet.

Forsiden af de 4 tags i minialbummet.

På bagsiden af denne tag er der en personlig hilsen til min kæreste.

Bagsiden af tag med puslebrikker. En sang de fleste kender. Lars Lilholt.

Bagsiden af tag med enkelt hjerte. Sang af Lis Sørensen.

Bagsiden af tag med 2 hjerter. Og endnu en tekst af Lis Sørensen.

søndag den 27. januar 2008

Min egen barnedåb - mit 6. LO

Nøj hvor det bare virker for mig.... jeg får i hvert fald lavet mere end ét LO om måneden... og hvor er det skønt at være kommet igang. Denne gang har jeg lavet et LO om mig selv... nemlig min barnedåb og op til 5 måneders alderen.

Hvor er/var jeg bare dejlig *GGG*.


Materialer brugt: Two Scoops Sprinkel som baggrund, Bazzill i faste farver, Clearstamps til doodling og gul glitterlim i blomsterne.

Og så har jeg fået en udfordring af min søster.... "Lav et LO hvor billederne er klippet i andre former end runde og firkanter".

torsdag den 24. januar 2008

Og nu mens vi er igang... mit 5. LO

Hvad er skønnere end efterårets farver... for en gang skyld har jeg fanget farverne fra skoven rigtig, og det måtte jo også lige scrappes. Billederne er fra efteråret 2007.


De faste farver i LOet er fra Bazzill og "blomsterne" er fra CratePaper - Cowgirl collection.

Mit 4. LO - fra en skitse fra kurset hos Rikke

Ja nu har jeg jo også meldt mit til et kursus over 4 gange i scrapbooking. Og første gang skulle vi lave et LO ud fra en skitse som Rikke lavede. Og her er mit bud.


Billedet er af min søster og jeg fra vores ferie i Lalandia... jeg har brugt Picasa til at lave det sort/hvid og synes resultatet er fremragende. Jeg kan desværre ikke huske hvad papirserien hedder... men hvis jeg finder ud af det, skal jeg nok redigere indlægget så det kommer til at passe.

Tekst på LOet (som min søster kom med):

Med en søster - deles minderne fra igår - glæden af idag - og håbet af imorgen.

lørdag den 19. januar 2008

Mit første kort - efter start på scrapbooking

Se mit kort. Scrapliftet fra Genie, for hun er bare SÅ god til at lave kort.

Det skal bruges imorgen søndag, hvor jeg skal fejre min far, der fyldte år i ugen der gik. Jeg er selv ganske tilfreds med resultatet.


Jeg har brugt et foldet A4 karton, QK alfabetet Maddie Anne til "tillykke" og på computeren fandt jeg en skrifttype der hed Edwaridan som jeg har brug til tallene og printet dem direkte på noget halvgennemsigtig plastik/papir :o/ Inde i kortet har jeg sværtet den ene kant med guld farve fra ColorBox. Og så har jeg været flittig med mine hjørne punches. Og det var så det kort.



søndag den 13. januar 2008

Se hvad jeg fik lavet til Super Scrap Søndag

Jeg har lært at distresse i dag... spændende... så det må jeg prøve herhjemme. Så blev vi alle sat ind i Quickutz store verden, og med det også at lave stempler. Og så var der kursus i at pynte æsker.... og se billedet hvordan min æske kom til at se ud... der mangler godt nok en tekst på æsken - men det kommer senere. Det var utrolig spændende at se hvor mange forskellige æsker der kan komme ud af det samme materialesæt. Og til sidst blev vi undervist i at lave skabeloner og mønster papir.


lørdag den 12. januar 2008

Mit 3. LO - det første dobbelt LO - JUBII

Ja så fik jeg slørret billeder på mit LO, så det kunne ligges ud på bloggen, godt nok en dag for sent i forhold til det jeg lovede *G*.

Jeg kan ikke huske hvad papiret hedder. Men jeg har brugt Snowday alfabetet og en gul og en grøn punch til de runde. Og så er der pyntet med stjerner hist og pist. Både stjerne og runde er lavet i bling papir, og pyntet lidt ekstra med glitterlim.


Emnet er forrige nytårsaften (2006/07). En kanon hyggelig aften med god mad og pakkeleg. Og så måtte vi jo lige bytte hatter og hovedpynt allesammen, og det måtte jeg jo forevige.


P.S. (redigeret 18. januar - jeg fik et godt råd om fotografering af LO´s og det har jeg fulgt, samtidig med at mine skønne nevøer er blevet afslørret igen *G*).

mandag den 7. januar 2008

Jeg glæder mig til SUPER SCRAP SØNDAG

JUBIIII ... nu er der ikke så længe til. Jeg har meldt mig til ALLE kurser den dag og det er lige på søndag den 13. (og jeg er IKKE overtroisk med datoen). Det bliver bare SÅ spændende og hyggeligt. Det bedste er, at jeg ikke skal have ret meget med... meeeen mon ikke jeg kommer til at tage min tote med alligevel, så jeg har lidt ekstra ting i bagagen. Jeg vil prøve at få taget billeder i løbet af dagen, som jeg kan lægge herind, og som jeg måske senere kan scrappe et LO med. Det eneste der kan forhindre mig i at komme til Roskilde er snestorm eller bare for meget sne. I skrivende stund er det snevejr... og rigtig dystert at kigge ud på... himlen har en underlig lyserød/violet/grå farve.... men pyt ... der er kun 6 dage tilbage ;o)

Og jeg har lavet en aftale med mig selv... den 11. januar skal jeg have lavet mit 3. LO færdig og lagt det i bloggen... for mine andre LOs er blevet offentliggjort den dato.. og det kunne da være sjovt at holde den linie lidt endnu.

søndag den 6. januar 2008

Jule-swap - se hvad jeg har modtaget

Her er mine bidrag til Jule-swappen. Gruppe 1 fik en Puzlebrik, Gruppe 2 fik bogstaver efter eget ønske og Gruppe 3 fik Tags.


Og jeg fik også nogle skønne bidrag retur. I gruppe 1 fik jeg en PP-nisse af Peggy-Sue, et tag af Scrapper, tallet 24 af Shadow og en shakerbox af Princess


I Gruppe 2 fik jeg tags af Peggy-Sue, Filefolder af Princess og et skønt Kaffefilter-album af Shadow.



Og i Gruppe 3 fik jeg Border af Shadow, Tal af Princess og et smart kort af Peggy-Sue.



TUSIND TAK Scrappe-tøser, det er skønne ting jeg har modtaget, og jeg glæder mig til at bruge dem.