mandag den 31. marts 2008

Opfølgning på rengøringslørdag

Jeg vil lige svare på nogle af de kommentarer jeg har fået på mit indlæg om min oprydsningslørdag.

Annika sagde...Fik du plads til det hele mon?Røg meget ud, eller smider du ud løbende så det ikke var der problemet var?

Jeg fik plads til det hele - jeg er absolut ikke god til at smide ud (kun regulært affald), og jeg prøver at smide ud løbende... men tænk nu hvis.... tingen kunne bruges til et eller andet. Der er så bare ikke nogen der skal komme og have noget fra mit skab og mine skuffer. *GGG*

betina sagde... Nøøøjjj....det ser ud ligesom herhjemme ;O)Er du klar over hvor meget 2 små unger, på 7 mrd. og 3år, kan rode...og hertil kommer så mit scraprod, pyha.

Jeg kan godt forestille mig hvor meget 2 børn kan hjælpe til rodet og så med vores scrappeting.. uha uha... ja så er jeg heldig, det er kun migselv der roder og migselv der skal rydde op.

Cowgirl sagde... HI HI - de billeder kan jeg da sagtens genkende 24 timer før min søster kigger forbi...Der er nemlig forskel på almindelig rengøring og søsterrengøring i dette hus....hi hi

Min søster har allerede set min lejlighed når den er værst. Og hun siger bare, det er dit rod, din lejlighed - jeg er bare på besøg. Og så hygger hun sig fint sammen med mig. Men hvis der er fødselsdag eller andre gode grunde til at have gæster, så ser min lejlighed sådan ud som på billederne fra kl. 16. Så er der så pænt.

Jeg kan ikke huske, hvem der spurgte hvor længe jeg så kan holde min lejlighed så pænt, og mit svar er: Jeg aner det ikke... jeg prøver at holde den pæn, men allerede nu er der nogle løse papirer på mit skrivebord. Men jeg vil da gøre mit bedste for at holde rodet nede.

Endnu et spørgsmål:
Rumlebumle sagde... Jeg kunne da godt tænke mig at vide.. Hvis rodet igen tager overmagten, vil du så love os andre at fortælle om det? :)

Jeg tror ikke det bliver HVIS rodet tager overmagten igen.... det er NÅR rodet tager overmagten, så skal jeg nok prøve at huske at fortælle om det... ellers ved jeg min veninde Genie/Glennie nok skal gøre mig opmærksom på det ;o)

lørdag den 29. marts 2008

Slutstatus kl. 16

JUBIIII jeg er færdig... se bare lige alle billederne.... og alt gik efter planen. Jeg er helt færdig kl. 16... og så skal jeg bare lige i bad (hårdt tiltrængt efter sådan en omgang *GG*) og så skal jeg igang med at lave aftensmad til min kæreste kommer.







Status kl. 11

Se bare hvor flot det kan se ud.... jubii... støvet er væk og alt er ryddet op ...
Mit skønne rene og tomme skrivebord. Sådan skal det bare holdes.
Men ak.... det er kun den side af lejligheden... Jeg rydder alt roddet frem ad i lejligheden...
Og så håber jeg det finder en plads til sidst...

Lørdag morgen kl. 08:30

Sådan ser mit projekt ud for i dag... min lejlighed er totalt roddet, så der skal bare RYDDES OP. Det kommer nok til at tage det meste af dagen, for der skal jo også handles ind og vaskes tøj osv... men indtil videre er jeg optimis og går i gang med opløftet pande.




Jeg laver en opfølgning senere på dagen.

torsdag den 27. marts 2008

SÅ fortsætter kommentar-stafetten.

Hermed skydes den næste stafet igang.

Konkurrencen starter NU og stopper den 31. marts ved midnat.

Jeg vil trække lod mellem alle der ligger en kommentar på min blog (uanset hvor henne I ligger den). Og jeg vil finde på en hyggelig præmie til den heldige vinder.

God fornøjelse.

Jeg har lige kopieret teksten fra http://joyofscraps.blogspot.com/ så er "reglerne" i hvert fald ens: "Fordi jeg synes det er superhyggeligt at deltage i sådan nogle små kommentar-konkurrencer, vil jeg gerne skyde en stafet i gang - "Bittens kommentar-stafet". Meningen er at alle der skriver en kommentar herinde, vil få et lod for hver kommentar de skriver. Så vil jeg trække lod blandt alle lodderne og den jeg trækker, vil få en lille gave fra mig. Da det skal være en stafet (bare for sjov og for at se om den nogensinde vender tilbage til mig igen), vil jeg lægge en seddel ved gaven, hvor man skal skrive sit navn på og sedlen skal følge gaven rundt på sin færden blandt vi scrappere/bloggere. Du må selvfølgelig gerne skrive en hilsen på min blog uden at deltage i konkurrencen, men så skriv det lige - jeg vil jo nødig pålægge nogen noget de ikke har lyst til ;-) "

Tilføjelse:
Jeg finder selv på en præmie fra alle mine scrappeting. Den vil derfor ikke være magen til den jeg vandt fra Bitten. Det eneste der følger med præmien er, den liste Bitten lagde ved min præmie. Så vi kan se hvor langt listen kommer omkring og hvor mange kommentar-konkurrencer der bliver.

Undskyld hvis jeg ikke har formuleret mig helt klart. :o)

tirsdag den 25. marts 2008

Jeg har fået et påskeæg

Se bare hvad Glennie har givet mig (kendt som Genie inde på scrapshops forum) ... en stor toblerone pyntet på den skønneste måde. Og det er jo helt gennemført. Man kan åbne for chokoladen UDEN af ødelægge pynten... selv endestykkerne er dekoreret med lysegrønt karton. Og en fin detalje... blomsterne er sat på med 3D klisterdutter så der er dybde i det... og bladene er lavet af filt.

Forside

Bagside

Tak for påskeægget Glennie. I kan se mere af Glennies kreationer på hendes blog www.genies-verden.blogspot.com

Et fødselsdagskort til min bonusmor.

Ja, nu er det jo ved at være helt "normalt" at der er hjemmelavede kort fra mig af, så her vises det kort jeg lavede til min bonusmor, der havde fødselsdag i fredags den 21. marts. Inspirationen fra Rikke i Scrapshop, hvor hun punchede en masse runde ud i forskellige størrelse og mønstre... og så lige et par sommerfugle til pynt.

Forside og bagside

Indeni

Og kuverten.

torsdag den 13. marts 2008

13 - 13 udfordring fra Stine (Stine66)

13 billeder taget på den 13. dag i hver måned. Sådan lyder udfordringen fra Stine, og den har jeg taget op, om end jeg først kom i tanke om det i min frokostpause. Så det første billede er lige fra det tidspunkt (godt jeg altid har mit kamera på mig).

En god madpakke og god læsning - er som sædvanlig igang med en tyk på bog - denne gang Harry Potter og Halvblodsprinsen.

Og så var det jo lige jeg måtte snuse rundt i på forum hos Scrapshop... og så endte jeg på Stines hjemmeside....
efterfulgt af happystampers og penny black stempler... suk hvor er de skønne.

SUK hvor tiden dog går langsomt... der er stadig 5 kvarter til fyraften.

Jubii... jeg er næsten hjemme.

jeps... home sweet home...

Arrrggghhh... mit skivebord !!!! dét skal ryddes op... på et eller andet tidspunkt.

Foråret er på vej... se bare hvor det hele springer ud.

Min aftensmad.... panderet (kartofler, løg og gulerødder) og kylette.


Og et dejligt rent køkken.

Så er det snart sengetid...


Og nøj hvor ser sengen indbydende ud...

Det sidste jeg ser inden jeg ligger mig til at sove.... mine æsker med mange af mine scrappeting i... så jeg glæder mig til jeg får tid igen. Godnat og sov godt.

søndag den 9. marts 2008

Min første bil - BOM - 8. LO

Dette LO må være en side til Bogen om Mig (BOM). Det er min første bil - sådan så den ud efter 51 uger. Min veninde og jeg havde været til træning i Slangerup og var på ved hjem. I krydset ved benzintanken på vej ind i Lynge bragede en stor mørkegrøn Volvo stationcar ind i højre side. Min veninde blev slået bevidstløs og fik nogle revner i bækkenet, men hun er gudskelov kommet sig. Jeg fik nogle store blå mærker hvor sikkerhedsselen havde holdt fast. Bilen kunne næsten selv køre hjem efter uheldet, dog kun i første gear, men hjem kom den. Og her er billederne efter.
Materialer: Hvid bazzill til baggrund og tekstbokse, bagsiden af lyseblå bling til fotomatter. Figgy Pudding Nestled som mønsterpapir. Blomster med knapper limet fast med glitter lim.

lørdag den 8. marts 2008

Et færdigt LO startet på kurset i februar (7. LO).

Så fik jeg sørme lavet et LO mere færdig... det har også været længe undervejs. Skitsen blev givet ved den sidste gang til kursus i scrapbooking hos Rikke / Scrapshop. Det var tæt på Valentines Dag, men det er jo ikke altid at det rette billed er fremkaldt. Men det blev det, og efter en tur ved Scrapshop fik jeg købt de skønneste blomsterbrads som lige passede i farverne og så kom de sidste idéer. Billedet er fra den 4. juli 2006 hvor min skønne kæreste og jeg var på Bakken, og jeg fik en tjener til at tage et billed af os.


Det blå swirly papir er fra februar månedspakken, og igen kan jeg ikke huske hvad det hedder. Men nogle ting ved jeg. Det lyserøde hjerte og swirlerne er lavet med punches og fuglene og minitaggen er lavet med quickutz squeeze.

Månedspakken for marts måned

Her er den så... Månedspakken fra Scrapshop. Mønsterpapir fra Prima og et ark sort fra Bazzill, nogle filt blomster, en pensel og en æske skønne akvarelblyanter.

Jeg glæder mig til jeg skal prøve det.

Her er præmierne

Her er min gave fra Bitten - http://joyofscraps.blogspot.com/ - og se lige nogle skønne ting. Jeg har lagt brevet ved, som er starten på vores blogstafet. Og som skrevet før... jeg skyder en konkurrence igang liiiiige pludselig inde fra Scrapshops forum.


Og her er min skønne præmie fra Charlie - http://hjemmehoscharlie.blogspot.com/ - og det er skønne maglonia stempler, nogle bling bling og et skønt grønt bånd.

Tusind tak til både Bitten og Charlie for de skønne præmier. Jeg glæder mig til, jeg skal bruge alle tingene...

mandag den 3. marts 2008

JUBII ... jeg har vundet... endda 2 steder.

Jeg ved godt nok ikke hvad jeg har vundet endnu. Men jeg har skrevet en kommentar på Charlies hjemmeside http://hjemmehoscharlie.blogspot.com/. Hun afholdt en kommentar konkurrence... og der har jeg vundet en 2./3. præmie (tror måske det er 2. præmien), og tænke sig... det måtte jeg læse mig til herinde på en kommentar Charlie har lagt. (Hvor flovt at jeg ikke selv holder øje med det.... men der kan man bare se hvor meget der kan ske på en weekend uden computer).

For det er nemlig ikke den eneste konkurrrence jeg har vundet.

Bitten har nemlig lavet en Kommentar-stafet inde på http://joyofscraps.blogspot.com/ og der var jeg den heldige vinder... så jeg vil også på et endnu ikke oplyst tidspunkt sætte endnu en kommentarstafet igang så vi kan se hvor den så ender henne.

Det bliver spændende, for vi kan måske følge den rundt på vores hjemmesider.

Årets 2. fødselsdagskort

Så måtte jeg jo lige lave et fødselsdag til min søsters yngste knægt.... ikke at han er lille mere... 14 år... hold da op hvor tiden går. I første omgang ville jeg have lavet et kort med en masse myrer på, men det gik ikke rigtig. Så det blev som det ses.

Absolut intet syrefrit. Blomsterne lavet af punches med glitterlim. "Jannick" er lavet af SnowDay alfabetet og "14" af Maddie Anne alfabetet.

Indersiden af det hvide er sværtet med Versa Color, og det gule papir har fået 2 clearstamps .

Kuverter måtte jo også lige pyntes. Igen med blomster og clearstamps. Og så har jeg lavet et lille frimærke (en Qk dies) hvor jeg så fandt et lille billed af Jannick da han ikke var ret gammel.
Jannick hviskede til mig på et tidspunkt, at det kort og kuvert i hvert fald blev gemt længe... og det varmer da en mosters hjerte. Tænk at en 14-årig dreng går op i sådan noget. Hvor er det bare skønt.