Viser opslag med etiketten Mit julehjem. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mit julehjem. Vis alle opslag

tirsdag den 23. december 2008

Juleaften - stemningsbilled

Så er det blevet juleaften... og her er mit lille juletræ... det blev pyntet i starten af december, så jeg har nydt det hele december måned.


Hav en rigtig glædelig jul alle sammen.

Stemningsbilled - 23. december

Dagens nisse - min gyngenisse. Jeg kan kun sige det samme som før... dette er også en af mine yndlingsnisser.

fredag den 19. december 2008

Stemningsbilled - den 19. december

Dagens nisser er nogle jeg selv har lavet for mange år siden - tror de er mindst 20 år gamle. Jeg lavede omkring10-15 stykker, og de blev alle sat som pynt på juletræet i mit barndomshjem. De fulgte også med mig, da jeg flyttede hjemmefra... og nogle af dem har stadig plads på juletræet... men der er også nogle, der bliver sat til at passe på andre steder. Som her på 2 lysestager.
De er ikke de mest smarte nisser, og efterfølgende har jeg også været på et kursus i piberensenisser (det var godt nok avanceret), men det var hvad mine evner rakte til den gang... og jeg holder meget af dem.
Der er intet bedre end hjemmelavede nisser og nisser man har fået i gave.

torsdag den 18. december 2008

Stemningsbilleder fra mit julehjem - 18. december

Dette er døren ud til mit køkken... og ja... der sidder endnu flere kravlenisser, og disse i en betragtelig størrelse. Jeg fik dem sidste år, så det er første gang de er oppe. I resten af køkkenet sidder samme slags nisser - nemlig Brammings. De er de sødeste køkkenisser, jeg kan få op. Og det gør det jo kun hyggeligere, når de er større. Jeg ved der findes endnu en større størrelse, men dem har jeg slet ikke plads til (pokkers osse ;-) ).


onsdag den 17. december 2008

Stemningsbilled - 17. december

Endnu en nisse fra barndommens hjem. Denne nisse stod altid ved døren ud til terrassen, og når juletræet kom ind den 23. december, stod han og kiggede på at det blev pyntet og passede på at alt gik rigtig for sig.

I dag står han og kigger ud over min stue, og holder styr på alle de andre nisser.

tirsdag den 16. december 2008

Dagens Stemningsbilled - 16. december

Nu vil jeg vise den billigst julepynte i mit hjem. Jeg synes, de er super skønne. PLASTIKPOSER. Rigtige juleplastikposer. Min mor passede rigtig godt på den slags poser, da jeg var lille. Og nogle af dem.. hvis ikke dem alle er fra den gang. Jeg kigger stadig efter den slags poser.. for jeg kan godt lide at pynte med dem. De hænger på døren ud til badeværelset, af den simple grund at der jo nogle gange godt være være lidt fugtigt omkring døren.. og det skal ikke gå ud over mine papkravlenisser :-)




mandag den 15. december 2008

Stemningsbilled fra den 15. december

Dagens billed bliver at min seng. Hvor der selvfølgelig er julesengetøj på. Og jeg glæder mig til jeg skal i seng i dag... det ser da indbydende ud !!

søndag den 14. december 2008

Stemningsbilleder fra den 14. december

I dag viser jeg mine 2 fjernsyns grise... lige siden jeg købte dem, har de altid stået ved/på fjernsynet. Jeg ved der findes ca. 8 forskellige af den slags, men jeg fik desværre kun købt disse 2 den gang de var til salg i butikkerne.

Men skønne er de i hvert fald... efter min mening.

Rigtig glædelig 3. advent til alle.

lørdag den 13. december 2008

Stemningsbilleder fra den 13. december

Igår lovede jeg at vise nogle figurer, jeg har fået af min dejlige kæreste... og her er nogle af dem. De 2 snemænd købte han til mig ved en julestue og den lille julemand ved side af forærede han mig af sine egne... Den lille tubestriknisse købte han også til mig ved samme julestue, og den har fået en fast plads på mit juletræ.
Jeg har fået mange flere nisse af min kæreste... men da det er rigtig svært at tage pænde billeder af dem, må jeg lige eksperimentere lidt med det, før der kommer billeder af de andre nisser.

fredag den 12. december 2008

stemningsbilled - 12. december

I tirsdags fik jeg denne skønne nissepige i værtindegave af Betina, da Glennie og jeg holdte scrapaften. Den er super dejlig at se på.


I morgen er det jo den 13. december, så der skal jeg huske at tage 13 billeder. Jeg vil bl.a. vise nogle skønne nisser og snemænd jeg har fået af min elskede kæreste.

torsdag den 11. december 2008

Stemningsbilled fra mit julehjem - 11. december

I mit barndomshjem havde vi de skønneste "kravlenisser" med Snehvide og de syv små dværge, samt en hel serie med Mickey Mouse, Pluto, Fedtmule osv.

Jeg har være så heldig selv at finde en anden kravlenisse serie med disney også ... og de har deres helt faste plads i mit hjem.



onsdag den 10. december 2008

Stemningsbilled fra den 10. december

Okey.... et lidt forsinket stemningsbilled, men jeg fik endelig lave en rigtig juledekoration til mit kalenderlys i mandags. Og her er resultatet. Jeg er ganske tilfreds.


tirsdag den 9. december 2008

Stemningsbilleder fra mit julehjem - 9. december

I dag skal jeg have pigerne (læs quinderne) fra onsdagsklubben på besøg til spisning, og hellere være i god tid, så bordet er så småt dækket.


Og mit sofabord er også blevet pyntet noget mere. Fadet på bordet, har jeg selv malet til porcelænsmaling i 1990 (jeg har været så snu at skrive årstal i bunden).

mandag den 8. december 2008

Har nogen set hullerne til vanillekransene ?

Jeg har ledt overalt... og jeg kan simpelthen ikke finde dem. Så derfor bliver det til vanillesmåkager i stedet for... og smager af vanille er der trods alt stadigvæk (jeg ved godt, det er hullet der smager bedst ;) ).

Her er jeg i fuld gang med bagningen, pyt med at der kommer lidt mel på kameraet...


Nåh ja... de skal jo i ovnen...

Friskbagte... uhmmm.... jeg har prøvesmagt... de er gode nok...

Og de fleste kommer selvfølgelig i kagedåse... her vrimler nisserne også...

Og det er stemningsbillederne for i dag.... og jeg synes det er rigtig hyggeligt at julebage.

søndag den 7. december 2008

Stemningsbilleder - 7. december

Så har jeg prøvet at forny mig selv igen med denne juledekoration. Jeg var oppe i den lokale blomsterforretning for at søge ny inspiration, og der købte jeg de store grønne blade (som jeg ikke kan huske hvad hedder). Og så måtte jeg lige prøve at få julekugler med i dekorationen og det lykkedes da okey godt - synes jeg selv. :)


lørdag den 6. december 2008

6. december - stemningsbilled fra mit julehjem.

Denne perleklokke var det første store perlesyningsarbejde jeg lavede. Den fik min mor også, og nu er den tilbage hos mig. Den er i hvert fald 20 år gammel.


fredag den 5. december 2008

Dagens stemningsbilled fra min julehjem

I dag vil jeg vise endnu en nisse med en historie. Og denne gang drejer det sig kun om min historie.

Nissen blev købt i Hillerød i november måned 1990 efter jeg havde bestået teoriprøven til kørekort.
Hun er også en nisse der kommer frem hver eneste år.

torsdag den 4. december 2008

4. december - stemningsbilled fra mit julehjem

I dag vil jeg vise nogle at mine engle.

Og specielt den lille lyserøde babyengel. Det var den allerførste gave jeg selv købte for opsparede penge til min mor i julegave. Efter min mor døde, har jeg overtaget englen, og den er fremme hver eneste år til jul.

onsdag den 3. december 2008

Stemningsbilleder - den 3. december

I dag vil jeg vise nogle at mine kære kravlenisser... jeg er vild med dem. Jeg har ikke fået talt hvor mange jeg har i hele lejligheden, men jeg gætter på 150 - 200 stk. *griner* Jeg ved det godt, jeg er skør... men jeg har det sjovt og hyggeligt.

Selvom jeg har en glasdør, kan der også være kravlenisser på den. På selve glasset er der nogle selvklæbende stickers - dem der kan flyttes uden af klistre.

tirsdag den 2. december 2008

Stemningsbilleder - 2. december

Endnu nogle billeder fra mit julehjem.... Glennie/Genie har sagt, at når man kommer ind hos mig... skal man passe på ikke at sniffe en nisse. *Griner* og det er ganske rigtig... se bare her.... det er kun nogle af mine nissefigurer....

Disse nisser malede jeg selv, da jeg gik til porcelænsmaling på aftenskolen (Tror jeg var omkring de 14 år... så nisserne er over 20 år gamle - kors jeg føler mig gammel).

Lidt stemning på hylderne over min seng. Næsten alle hverdags nipsting er pakket væk for at skabe plads til mit julepynt.

De 2 røde klokkestrenge har jeg arvet fra min farmor. Jeg ved dog ikke om hun selv har lavet dem, men de minder mig om hende - for de hang altid over hendes spisebord i hele december.