søndag den 27. juni 2010

En måned tilbage

Så må jeg vist hellere se at få vist min mave... og her er den så.. hi hi... nu kan jeg i hvert fald ikke skjule det mere. Jeg er gravid i uge 36+1... så der er max 4 uger tilbage. Og jeg håber inderligt, at hun - ja der er 99% chance for at det bliver en pige - kommer bare en lille smule før. Min jordmoder siger, at hun allerede er 3 kg +. Så hun er en pæn størrelse baby. Hun spræller det bedste hun har lært. Hun ved i hvert fald ikke, at der ikke er ret meget plads til hende (som bøgerne skriver - den sidste måneds tid vil babyen bevæge sig mindre og mindre) Glem det.. hun muler rundt konstant.


Så nu er den knap så tålmodige ventetid i gang. Jeg er glad for, at jeg ikke arbejder mere, for det er hårdt at komme rundt. Så jeg slapper af så meget som muligt hjemme med gode bøger og fjernsyn.

mandag den 7. juni 2010

Så er jeg en gift kvinde.

Og hvor er det bare skønt. Vi blev gift i lørdags i Slangerup Kirke, og vejret var totalt godt, og festen bagefter en succes med glade mennesker, god mad og en superflot bryllupskage.

Her er lige et enkelt billed som Glennie tog af os inden vi skulle hjem og holde fest.

Vi glæder os begge til vi skal scrappe hele vores bryllup. Så det helt store projekt nu er at få kopier af alle de fotos der blev taget på dagen, både i og udenfor kirken og hjemme... og vi ved der blev taget MANGE :)

fredag den 7. maj 2010

Ny opdatering - det går jo fremad

Der er snart malet helt færdig i vores rækkehus. Vi har i dag boet der præcis en uge, og det har været rigtig dejligt.

Som sagt er der snart malet helt helt færdig - i hvert fald det vi selv i første omgang skal male. Lejligheden i Værløse bliver mere og mere tom for hver dag der går, og i morgen lørdag skal der ryddes godt ud i kælderen sammen min søster. Jeg tror det bliver både hyggeligt og hårdt.

Brylluppet rykker nærmere, og vi har gudskelov styr på det hele nu (tror jeg da nok - hi hi). Vi mangler selvfølgelig lige de sidste indkøb til mad og drikke, men det vigtigste - mit tøj - er klart. Det hjalp Glennie mig med - Tusind tak for hjælpen Glennie, det var en kanon hyggelig dag, og du er supergod til at finde min stil til mig. Du er alletiders veninde.

Baby Gnyf går det også godt med - har været til 2. jordmodermøde på Hillerød Sygehus. De kunne dog ikke mærke igennem min mave om det var hoved eller rumpe de mærkede på, så jeg skal til en tilvækstscanning om 2 uger. JUBII så får vi ses Baby Gnyf igen. Og den rumsterer stadig rigtig godt rundt i maven på mig.

Jeg skal nok få lagt et billed ud på bloggen af min mave - Det skal bare lige tages først.

Godt nok fik jeg et wake-up-call forrige søndag, hvor jeg lige måtte en tur omkring Hillerød Sygehus. Vi var lige kommet hjem til Værløse, og jeg følte ikke rigtig at jeg kunne holde mig, men følte jeg skulle på toilet hele tiden - det fik jeg sagt til min søster, som straks udbryder "Er du sikker på det ikke er fostervandet der siver ud?!?" - Det anede jeg jo ikke om det var... men jeg må da indrømme, at filmen knækkede totalt, da jeg lagde røret på. Jeg kunne ikke sige spor de næste 10 minutter, men tudede bare en masse. Derefter igang med at finde telefonnummer til sygehuset og få ringet. De ville selvfølgelig meget gerne se mig og tjekke mig efter. Men vi måtte ikke selv køre, da jeg skulle ligge mig ned, og ikke røre mig overhovedet. Så der kom en ambulance og hentede mig, og afsted gik det til Hillerød.

Heldigvis er ALT I ORDEN. Baby Gnyf havde det fint og har det stadig fint. Alt var i den skønneste orden. Den har masser af fostervand, og en god stabil hjerterytme. Men for pokker hvor blev jeg bange. Og jeg har måtte love alle højt og helligt at JEG BÆRER IKKE NOGET TUNGT MERE FØR GNYFFEN ER KOMMET UD!!!

Så nu er det sagt offentligt, og jeg har da holdt det de sidste 2 uger - altså lige siden. Det er godt nok træls ikke at kunne hjælpe ordentlig med flytningen, men som min søde forlovede (snart husbond) siger "Så laver du så meget andet alligevel". Og det gør jeg jo.. jeg slæber bare ikke på lige vilkår som alle andre.

Men lige nu glæder jeg mig til Scrap-a-mania den 29-30 maj. Jeg har godt nok ikke hørt fra Rikke endnu, om jeg har fået plads på nogle kurser, men jeg ved det bliver superhyggeligt alligevel. Jeg skal i hvert fald rundt og prøve alle make-and-takes der er (hvis tiderne altså passer sammen). Og ellers skal jeg hygge sammen med De Kreative Ællinger m.fl. de dage.

JUBII JEG GLÆDER MIG.

torsdag den 22. april 2010

Ny vintage-udfordrings blog

Tjek lige denne skønne blog... det er Anne Bente, der har gang i en masse nyt. En hel blog kun med vintage-udfordringer, og den starter op med en skøn blogcandy.

søndag den 11. april 2010

En lille update

Ja - som I alle nok har observeret - så sker der ikke ret meget herinde i øjeblikket. Og det er nogle ganske gode grunde til det...

1. Vi ligger i total flytterod. Vi får nøglen til vores rækkehus om nogle få dage.

2. Vi arrangerer bryllup i lange baner - alt skal jo gerne være klar til den store dag.

3. Ja og så er jeg jo stadig gravid :o) - og baby Gnyf lader mig ikke have ret meget fred - heldigvis. Det er en skøn sprællegøj, der ligger inde i maven. Ved sidste scanning ville den absolut IKKE vise om det var en dreng eller en pige... så det eneste vi ved - er, at det bliver et barn. Og indtil videre er terminen den 24. juli 2010.

Så derfor får jeg ikke lavet ret meget scrap - det er ved at blive pakket sammen - men jeg glæder mig usigelig meget til at få det pakket ud igen, og komme igang med at scrappe alle de gode ting jeg og min forlovede oplever lige nu.

søndag den 14. februar 2010

Kursus - et år af mit liv

Inde på Scrapsister har jeg tilmeldt mig et rigtig skønt onlinekursus, der løber gennem hele år 2010... Det hedder "Et år af mit liv". Og det gælder om at lave dagbog og lære sig selv at kende.

Her er forsiden til min dagbog. Den har været længe undervejs... men processen er hyggelig, og jeg lærer en masse om mig selv.

www.scrapsisters.dk - hvis nogen ikke kender det skønne sted :o)

Overraskelsen....

For snart mange dage siden lovede jeg at komme med en overraskelse... mange af dem, jeg kender, ved det allerede.... men alle I andre skal da osse have det at vide.

Jeg er gravid.... i 18. uge nu... og jeg har termin den 24. juli....her er scanningsbilledet fra 15. januar...
Baby Gnyf har hovedet nedad ... og var godt nok meget aktiv den dag, da nakkefoldsscanningen skulle foretages... den ville bare ikke ligge stille. Men selvfølgelig blev de rette billeder og målinger tager, og alt ser rigtig godt ud.

torsdag den 4. februar 2010

Idyl lige uden for vinduet

Ude på arbejdet har vi den skønneste natur lige uden for vores vinduer... og her i vinterens favntag kommer rådyrene rigtig tæt på. Vi kaster æbler og andet godt ud til dem... og se lige nogle skønne billeder, der kommer ud af det.



Og når der ikke er flere æbler... tja, så kan man jo altid glo på de skøre mennesker derinde. Og prøvet at overbevise dem til at kaste flere æbler ud.

tirsdag den 26. januar 2010

Og så lige et par vintage kort

Det første kort med pigen er allerede solgt videre....
Og det med fuglen er jeg selv helt forgabt i... men det står også til salg ude på arbejdet.

Et sommerkort

Jeg prøver også at få brugt alle mine rester, og da jeg har farvelagt en del stempeltryk, så har jeg en udfordring mere i at finde papir og pynt der passer sammen.

Jeg har fået en udfordring af min søster

Og den går kort sagt ud på at få brugt nogle af alle de stempeltryk jeg har liggende. Så her er et par kort med nogle af de første stempler jeg købte.

Jeg øver mig også i at få brugt mine QK dies. Jeg begynder i det små.

Bestillingerne stømmer ind.

Friske farver og ikke for pussenusset... et kort til en frisk pige.

Flere kort på bestilling

2 kort med næsten samme tema... ikke for meget pynt.. det ene i pink nuancer og det andet i røde nuancer.


2 kort på bestilling

Disse 2 kort er lavet til et par søskende. På det lyselilla kort er der tilføjet Sofia - efter billedet blev taget.


onsdag den 20. januar 2010

De sidste kalendergaver

Bedre sent end aldrig - og jeg undskylder mange gange endnu, at I har måtte vente så længe.
Her er gaverne fra den 23. december - Fra Lisbeth, Gitte og Carina.
Fra Carina fik jeg en masse 3D-puder - man skulle tro, hun ved hvor mange jeg bruger ;o)
Fra Gitte/Hobbyboden fik jeg skrue-brads.
Og fra Lisbeth fik jeg små lommer.
Juleaftens gaverne er fra Lisbeth, Gitte og Pipi64.
Fra Pipi64 fik jeg en skøn blandet pakke med papirer, pins, bånd, filtbamser og figurstickers.
Fra Gitte/Hobbyboden fik jeg en skøn blok med papirer og et gavekort.
Og fra Lisbeth fik jeg denne 4x4" dies med fugle.
Et forsinket tak til alle for de skønne gaver.