søndag den 30. august 2009

Endnu et julekort

Jeg er ikke så hurtigt til at lave kort, men jeg hygger mig med det. Her er dagens kort... som blev et julekort.

torsdag den 27. august 2009

Første kort i dag.

Et enkelt kort i sommergule farver.

Et kort mere

Så fik jeg lavet et enkelt kort mere. Og hvis nogen synes at opsætningen ser bekendt ud, så er det ganske rigtigt. For jeg er i gang med at lifte en masse kort, hvor jeg synes opsætning er kanon god. Jeg synes selv jeg har lavet et rigtig sødt drengekort. Det behøver jo ikke være "mørke" farve alle sammen. :o)

mandag den 24. august 2009

Flere ATC kort

Jeg har sørme også fået lavet nogle ATC kort. Det er længe siden sidst, og min mappe var næsten tom... det er den ikke mere. Hvis nogen vil bytte med mig så kig over på mig ATC-blog. Linket er i venstre side.





Årets første julekort

Så kom jeg igang med at lave julekort. Jeg har scrapliftet dem fra andre sider, da jeg synes opsætningen er total sød. Så nu håber jeg, at jeg kan producere en masse kort, som jeg kan sælge af. Så skal jeg "bare" finde et sted at sælge fra :o)



mandag den 20. juli 2009

Sidste nye LO... min cykel...

Det var meningen, at jeg ville være med i en 80'er konkurrence på The ScrapCat... men sangen her jo altså fra 70'erne, så dette LO kan altså ikke være med.

Jeg er i hvert fald glad for at være kommet igang med at scrappe rigtigt igen... JUBIII.

mandag den 13. juli 2009

Et LO længe undervejs...

Dette LO begyndte jeg på til Scrap'n'dream i februar måned, men dengang kom jeg til at sætte billederne fast før jeg fik sat mønsterpapir i baggrunden, og jeg blev så sur på mig selv at LOet blev lagt væk, for jeg havde jo selvfølgelig sat billederne for godt fast. Men efter Scrap-a-mania fik jeg en god idé og den har jeg endelig fået ført ud i livet. Nemlig at stemple blomster på mønsterpapir, og på den måde fik jeg det hele til at gå op i en højere enhed.

I en dejlig have...

Dette LO er med min søde Farmor ude i hendes elskede have. Opstillingen er liftet fra Scrapsisters galleriet. Det er første gang jeg har kunne lifte et LO sådan rigtig, og jeg superglad for resultatet.

Min søsters fødselsdagskort ... lidt forsinket...

Og jeg havde faktisk glemt at tage billed af det. Så dette billed er efter hun fik kortet. Det er endnu et af de mere simple kort med en smule papir, lidt knapper og en del glitterlim.


Jeg "kom til"...

at bestille til hos Royal Tattoo i Helsingør, da jeg var deroppe med min forlovede på vores årsdag. Og i onsdags i sidste uge var jeg under nålen. Det første billed her er af min tattovør Gian Luca fra Italien og jeg lige efter jeg var færdig. (Det er min forlovede der tog billedet).

Og her er jeg sørme igen.. morgenen efter, hvor tattoveringen bedre kan ses. De billeder bliver scrappet på et tidspunkt. Hi hi. Jeg havde mit lille stjernetegn i forvejen, og så fik jeg lavet Triquetraen uden om efter eget design.

onsdag den 8. juli 2009

Total oprydning i scraptingene.

Nøj hvor der sker en masse hjemme hos mig. Nu er jeg endelig kommet igang med at få styr på alle mine scrapting. Inspireret af en snak med Glennie.

Når det hele er rigtig pænt vil jeg ligge billeder ud. (Nogle af jer har allerede set nogle af mine oprydningsprojekter tidligere på bloggen). Denne gang bliver det meget bedre.

Jeg får samlet alle ens ting ét sted. Det bliver bare SÅ godt. Alle knapper samlet et sted, alle blomster i én kasse osv.

Tak for hjælpen Glennie ;o)

tirsdag den 16. juni 2009

13-13 udfordring - juni måned 2009

Så blev der tid til at lave mit 13-13 indlæg. 13 billeder af den 13. juni.
Denne weekend - fra fredag til lørdag - tog vi til Lolland for at opleve en masse....
Og det her er vores hotel. Ubemandet på nær om morgenen, så morgenmaden kan indtages og værelserne blive ordnet.

Dagen før, fredag eftermiddag, skulle vi selv taste ind, at vi var kommet, og sikke et hyr med den computer... efter lang tids banden og svovlen fik jeg da skittet til at spytte vores nøglekort ud... så derfor måtte den møjmaskine osse foreviges... nu kan vi til næste gang, for værelserne er virkelig velholdte og nøj for nogle gode senge, dyner og puder... ZZZzzzz...

Så kørte vi til Grøn Verden, en mini zoo ved Købelev nord for Nakskov. Og se lige de søde vaskebjørne, total afslappede.. som min søde forlovede sagde: "de hænger ud..."

Denne sumpskildpadde var kommet lidt ud af kurs, det endte i hvert fald med at den fald på gulvet, så vi hjalp den op til vandet igen.

Min skønne forlovede i Sommerfuglehuset. Pyhhh hvor var der varmt derinde, men jeg fik taget en masse skønne billeder derinde.

Jeg fik også taget billeder af de fleste fugle, men araen her var altså det bedste billede til denne udfordring.

Og de har fået æsler, man kan klappe, men kun gennem stalddøren. Og der kan man sørme også tage billeder, omend den ser lidt halvsur ud. Kors hvor er sådan nogle faktisk store, det vidste jeg ikke.

Lige ved siden af æslerne var der bure med marsvin. Nåååårrrrrhhhhh hvor var de bare søøøøøøde... og så var der unger... uhhh det var svært at lade dem være. Marsvin er alstå mit yndlingskæledyr.

Så tog vi videre til Købelev Haven, og dette træ står lige i starten af den botaniske have. Det er helt glat at røre ved, og jeg kan desværre ikke huske, hvilken art det er.

En masse blomster i fuld flor. Dette er blot én af dem.

En hel afdeling er lavet som kinesisk have, et motiv jeg slet ikke kan lade være med at tage. Allerede sidste år til SAM lavede jeg et dobbelt LO med billeder derfra, og jeg kommer nok til at lave et mere... eller måske et minialbum.

Man kan gå af en stensti gennem et bassin med karper, og denne gang købte min forlovede karpefodder, så vi kunne prøve det også.

For enden af den kinesisker have er der en Zen-have. De store sten og træer skal symbolisere øer i havet. Havet er lavet af almindelige småsten. Der må man ikke gå rundt, men man kan sætte sig på bænke langs den ene mur.

Tilbage ved fiskebassinet... ja småfrøer er der også... lige forinden var der 4 samlet... dem nåede jeg ikke at tage billed af, men der kan skimtes en tredje ude i vandet.

Sidst på dagen havnede vi i Hesnæs lidt syd for Stubbekøbing. Byen er kendt for sine stråtægte huse... stråerne er overalt på huset.. både tag og vægge.

Og da det var blevet sent fandt vi denne skønne lille restuarent langt inde i skoven. Pomlenakke Restaurent. Et dejligt sted med god mad til rimelige penge.
Og det var enden på den skønne weekende i det sydlige Danmark.
Den opmærksomme læser har sikkert observeret at der er mere end 13 billeder denne gang, ganske rigtigt - der er 16. Det var bare for svært at udvælge kun 13 billeder ud af 313 billeder. Jeg kunne sagtens have puttet dem alle i ét indlæg, men det vil nok blive for uoverskueligt ;o)

torsdag den 28. maj 2009

Fødselsdagkort - 18 år

Dette kort fik min ældste nevø til sin 18 års fødselsdag. Et A4 karton stemplet overalt med JustRite stempler. En blomst lavet af 3 clearstamps på mønsterpapir, og tallet 18 lavet i almindelig ensfarvet karton... det sorte er derefter malet med Making Memories scrapbook colors - specialty glaze glitter. På indersiden havde jeg lavet prikker med sort stickles/glitterlim hele vejen rundt. Det samme gjalt kuverten. Så på trods af den røde grundfarve, synes jeg, kortet fik et okey "rå" udseende.

fredag den 22. maj 2009

2. LO fra SAM

Det var ikke det meget jeg nåede at sidde ned ved bordet ved SAM, men dette LO nåede jeg dog også at blive færdig med. Min ældste nevø... han er bare skøn at tage billeder af, denne gang tog min søster billederne. Og da jeg fik dem, havde jeg med det samme idéen til LOet.

1. LO lavet på SAM

Endnu et 6x6 LO. Det siger vel næsten sig selv hvad der er brugt. Brads, punchinella, mønsterpair fra Prima "Pulse Collection "Waddup".